
Botilbud - Valmuevej
Valmuevej er et døgnbaseret tilbud til borgere over 18 år med moderat til svært skadet erhvervet hjerneskade.
Fysiske rammer
Valmuevej rummer 8 lejligheder, der hver især har eget opholdsrum, soverum, tekøkken og badeværelse. Lejlighederne er fleksibelt indrettet og kan tilpasses den enkelte borger.
I tæt tilknytning til lejlighederne er flere fælles opholdsrum og køkken. Derudover kan beboerne nyde synet at Toftegårdens skønne sansehave, der ligger i forbindelse med lejlighederne. Haven er til stor fornøjelse og giver lys og rolige indtryk til borgerne. Borgerne på Valmuevej kan efter behov benytte værksted og træningsfaciliteter.
Formål med opholdet
Vi vil give den enkelte mulighed for at fortsætte sin individuelle livsførelse samt deltage i meningsfulde aktiviteter og fællesskaber ud fra ønsker og ressourcer i og uden for Toftegården.
Pårørendesamarbejdet
Pårørendesamarbejdet prioriteres meget højt, og de pårørende har en vigtig rolle i rehabiliteringen. Pårørende er altid velkomne og må meget gerne deltage i specifikke træningssituationer efter den hjerneskaderamtes ønske.